|
 Kender nogen af I andre noget lignende? Eller har I andre dårlige vaner som GM?
Jeg kan bestemt nikke genkendende til det med hastigheden - jeg plejede generelt at være hurtigt færdig med Fastavalscenarier i de gode gamle dage, uden dog at jeg har følt vi skyndte os. Jeg tror jeg var hurtigst færdig det år vi spillede Asks Midnight Blue som er verdens længste og i store træk ligegyldigt (for mig) scenarie. Plus jeg var blevet lidt træt af spilleder-cirkuset tror jeg.
Min dårligste vane - som jeg er ved at komme mig over faktisk - har været at havne i den klassiske autoritetsrolle som GM. Nogle spil/scenarier kræver det skal det siges, men der er ikke noget jeg afskyer mere end "GM bestemmer, GM underholder, GM gør dit, dat, dut", og det gælder både når jeg er spiller eller spilleder. Som spilleder havner man ofte i rollen, og det kræver energi og mod at kæmpe sig ud af den.
I dag foretrækker jeg spil hvor det er gruppens fælles ansvar at der kommer noget godt ud af det - og jeg har ingen problemer med det hvis gruppen ikke er i stand til det uden jeg holder dem i hænderne eller styrer. None WHATsoever - og jeg er blevet god til at spotte det på superkort tid så jeg ikke behøver spilde flere spilsessioner end nødvendigt.
Jeg vælger også spil hvor der er en mekanisk eller på anden vis understøttelse af GM-rollen, hvis de funktioner er samlet mest hos en person, og spiller-rollerne, som Burning Empires. Spil der har konkrete anvisninger på hvordan man spilleder, som Sorcerer, Dogs eller PTA, eller spil hvor GM-funktionerne er uddelegerede til to eller flere spillere, Polaris, Bliss Stage, Dirty Secrets, Spione for at nævne nogle få. Og jeg spiller sjældent spil i dag hvor jeg ikke kræver at deltagerne som et minimum (og det var MINIMUM) har læst reglerne til spillet først.
Det gor jeg bl.a. fordi jeg ikke vil havne i rollen som den alvidende, manipulerende, styrende og koordinerende spilleder. Jeg påtager mig dog gerne den rolle når jeg demoer spil på kongresser, hvor jeg ofte er den eneste med kendskab til spillet.
Har jeg fået mig en ny dårlig vane i stedet for den gamle? Måske. For det betyder f.eks. at jeg helt principielt nægter at kalde min gruppe til orden for at få dem til at stoppe nervøs small talk inden spillet, ikke engang hvis vi spiller hjemme hos mig. Hvilket igen betyder at hvis gruppen ikke kollektivt er parat til at spille, så bliver der ikke spillet meget den aften. Ofte er der gode grunde til det - længe siden deltagerne sidst har set hinanden, personlige problemer eller et eller andet spændende er sket ude i verden eller på rollespilsfronten. Det må jeg leve med.
| 
Jeg er kommet over noget af mit
