|
 Godt og meget relevant indlæg!
Enig. Dette er the dark arts of gamemastering. Jeg kommer ligesom Jonas H ud af den samme støbeform som ham, så jeg vil ikke sige mere om det, men det jeg har lært er tålmodighed. Jonas' råd er at klippe når scenen er udspillet, men det handler også om at vide hvornår man *ikke* skal klippe.
Og det er skide svært.
Det som er svært at at vide *hvornår* scenen er udspillet. Ting som jeg kikker efter er:
1) Plotpunkter: Har spilleren/spillerne sagt/gjort det der skal gøres i scenen? Hvis ikke, hvilke teknikker kan jeg så bruge for at få det til at ske? Her gælder alt fra små sedler til hvisketiske og uden for døren og hvad ved jeg.
2) Gør spillerne noget? Hvis de er midt i noget, er der jo ingen grund til at klippe (med mindre det er ligegyldigt, dumt eller udenomsspil), andre gange kan det dog give en vis dramatisk effekt at klippe *før* de er færdige, og beholde slutningen på scenen som en cliffhanger.
3) Pausen eller stilheden som effekt. Nogen gange skal man holde spillerne på pinebænken liiige lidt længere. I nogen spil har spillerne ikke altid lyst til at være i centrum. Hold dem lidt længere, og så gør de noget genialt. Virker bedst hvis der stadig er noget dramatisk potentiale tilbage i scenen. Er det sidste ord blevet sagt?
4) Passivitet blandt spillerne er ikke nødvendigvis skidt. Nogen gange skal spillerne lige sunde sig lidt før de kan gå full-on rollespiller. Især hvis der tidligere i spillet er sket noget dramatisk, eller nogen lige skal have tid til at finde på noget at sige/gøre. Giv dem tid. Hvis du også er stille, lægger du initiativet over på spillerne. De *føler* at det er dem der er på nu. Sådan føler jeg det ofte selv når jeg selv er spiller.
5) Stol på dig selv. Du *er* den bedste spilleder. Virker du usikker smitter det af på spillerne. Du kan godt. Lad være med at rode med papirerne foran spillerne - så virker det som om du har mistet overblikket.
6) Pas på overload. Begynder du at overfuse spillerne med oplysninger, beskrivelse og fortællesekvenser og dialoger *mellem* bipersoner, risikerer du at de står af. Det er altså ikke fedt at lytte til en halv times bipersonssnak (som GM står for). Når de så selv skal til at sige noget, så er det ren koldstart.
7) Hold en pause. Det er altså de færreste som kan holde til en 4 timer in the limelight. Er du på con, prøv om du kan finde en anden GM på samme spil som også holder pause (eller en spiller) og hør hvordan det går hos dem. Måske er der inspiration.
8) Man skyder da heste. Nogen spil er helt galt afmarcherede. Hvis det er helt grelt, så time-out, tag en pause. Diskutér problemet med dine spillere. Hvad forventer du, hvad forventer de. Hvordan kan det blive bedre. Selvfølgelig har de GM-angst og tør ikke sige hvad de egentlig mener, men er du ærlig og opfordrer dem til at være ærlige og åbne op, så bliver spillet bedre. Ofte er en øl i baren, på bordet eller på bodegaen en bedre idé en at kæmpe med uoplagte spillere, en træt GM og et dårligt spil.
Jeg håber det ovenstående hjælper dig eller andre her. Kommer du/I på Fastaval tager jeg gerne et føl med (og det gælder også gamle rotter som dig, Peter)
/Frederik
| 
Lær her!
