Historien udspiller sig omkring fæstningen Montsegur, der i 1244 faldt til sine belejrere. Uden for murene havde korsfarerne forsamlet sig for at knække den sidste af kætternes befæstninger. Inden for havde over katharerne forskanset sig over for djævelens hærstyrker. De belejrede havde fået tilbudet om at afsværge deres vranglære og gå fri. Ikke desto mindre holdt de fast i deres tro. Da fæstningen faldt, blev 200 af de overlevende brændt på bålet for deres kætteri. Hvor meget brænder du for din tro?
Rollespil af Frederik J. Jensen, Thoughtful Games.
Anmeldereksemplar leveret af Thoughtful Games.
I rollespillet Montsegur 1244 følger man tolv katharer eller katharsympatisører i tiden omkring Montsegurs fald, mens man som spillere forholder sig til spørgsmålet "Hvor meget brænder du for din tro?" For det er et rollespil om de ting, man kan forundres over her i livet. Hvorfor går man i døden for sin tro? Hvor langt vil man gå for sin tro? Hvor meget betyder det for dig? I en tid, hvor folk kæmper og dør for deres frihedsrettigheder i lande langt herfra, er det ikke uvæsentlige spørgsmål.
Montsegur 1244 er ikke et regelsystem sådan forstået, at man laver sine egne karakterer og gennemspiller spilleders scenarier, og det er heller ikke klassisk con-scenarie, hvor man guidet af spilleder gennemspiller scenarieforfatterens vision. I stedet er det en dansk tolkning af de amerikanske indie-rollespil. Montsegur 1244 kræver meget lidt forberedelse. Grundteksten er kort og effektivt formidlet, og det meste af introduktionsmaterialet til at forstå spilverdenen med introduceres i løbet af spillet, så man får trin for trin de informationer, man skal bruge for at sætte sig ind i rollernes situation. Spillet er uden en spilleder, og det er for 3-6 spillere, så man skal ikke ud og rekruttere ekstra spillere eller foretage andre krumspring for at få tilpasset spillet til ens spilgruppes størrelse. Varigheden er 3-6 timer, og man kan således have det i baghånden til en dag, hvor spilleder ikke har fået forberedt sig eller på anden vis er forhindret. Spillets regler er simple, og de handler om, hvorledes man sætter scener, improviserer, får historien til at forløbe gennem spillets tre akter, og om hvem, der har det afgørende ord i den enkelte scene. Det er en perle for folk, der gerne vil spille systemløst eller på anden vis ønsker ikke at blive belemret med regler, når de spiller deres roller. Det er et spil, hvor terningerne bliver hjemme.
Der er tolv karakterer i spillet. Hver spiller vælger en af dem til at være sin hovedperson, og resten fordeler man imellem sig som biroller. På skift sætter man scener, og man har ved hver scene nogle scenekort, der indeholder inspiration til scenen. Scenekortene består af stemningsord som The crying of a Child, Flies buzzing above the rotting carcass of a horse og Clouds drifting across a mountain ridge. Scenekort kan man også anvende til at overtage kontrollen med en scene. Det sker ved at man spiller kortet, og nu har man fortælleretten. Det kan især bruges til at indføre et twist til fortællingen. Hver spiller har også fortællekort, som er kort man spiller i scenen for at kaste historien i uventede retninger. Fortællekortene introducerer personer eller begivenheder, som man ikke havde forudset komme, som Ferrier - Inquisitor eller Pierre Amiel - Archbishop of Narbonne. Så selvom der er et fravær af terninger eller en spilleder, så er historien ikke fastlåst og uden overraskelser, og det er meningen, for Montsegur 1244 kan spilles flere gange uden, at man får den samme historie. Hver gang, der spilles, gives der nye svar på, hvor meget de tolv personer brænder for deres tro. Det interessante ved kortene er, at de ikke indeholder en spiltaktisk fordel, men at de er redskaber til at udforske den historie, som man netop er ved at spille.
Spillets historie forløber hen over en prolog, der demonstrerer hvorledes spillets regler fungerer, tre akter, og en epilog, hvor vi finder hovedpersonernes endelige skæbne. Mindst en vil brænde på bålet og højest en vil undslippe ud i natten, for det er et af spillets håndfaste regler. Dette lille fif med at fastlåse dele af fortællingen sikrer både en tragisk udgang på spillet, men det giver også frie hænder til spillerne til at spille deres roller. Der er mange små fifs i Montsegur 1244, der udstikker rammer for spillerne. Rammer, som styrker improvisationen i spillet.
Motnsegur 1244 er et nydeligt spil. Hefter er på ca. 60 sider, hvilket inkluderer kortene til spillet (fortællekort, scenekort og roller). Alle kortene kan downloades fra Thoughtful Games' hjemmeside. Jeg har to små anmærkninger til udgivelsen, og det er, at da heftet er trykt i sort-hvid kommer spillekortene i regelbogen til at være gråt på gråt, hvilket ikke gengiver til fulde hvor smuk layoutet er, og at da der flere gange refereres til Katharkorset og til spillebrættet (som visualiserer hvor i fortællingen man er), så er det ærgerligt, at der ikke er et billede af netop disse to i regelbogen, og man må derfor gå til pdf-filen på Thoughtful Games' hjemmeside for at få et indtryk af, hvorledes de ser ud.
Alt i alt er Montsegur 1244 et stramt lille spil, der arbejder med en stærk historie, som den fortæller godt, og spillets design ligger op til, at man kan spille det med en stor grad af indlevelse. Et af spillets store forcer er, at det stiller svære spørgsmål.
|
Montsegur 1244
